John MacArthur er uden tvivl en af USA’s mest indflydelsesrige evangelikale prædikanter. Kirken, der sidestilles med MacArthur (Grace Community Church, GCC), hans bøger og uddannelsesinstitutioner når millioner af læsere, følgere og opfostrer pastorer. Det har nu fundet sin vej til dagslyset, at MacArthurs lederteam gentagent har pålagt hustruer at vende tilbage til voldelige og psykotiske ægtemænd, hvis de ville undgå kirkelig disciplinering. Fordi ægteskabets bevarelse er vigtigere end sikkerhed og tryghed. (Alle citater er fra artiklerne ”Grace Community Church Rejected Elder’s Call to Do Justice in Abuse Case” i Christianity Today, 9. feb. 2023, og (et enkelt) fra “John MacArthur shamed, excommunicated mother for refusing to take back child abuser”, Roys Report, 8. mar. 2023, mine oversættelser fra engelsk.)

Fortællingen

Det var Hohn Cho, en advokat og en af kirkens ældste, som gik til offentligheden med fortællingen. Den begyndte med Eileen, som søgte hjælp for sin mand, der udøvede fysisk og psykisk vold imod både hende og børnene. Manden slog et barn med et bælte, fordi ”han havde autoriteten”, og barnet havde ”brug for mere smerte”.

Eileen fik at vide at GCC, at hun skulle underlægge sig sin mand i endnu højere grad – så ville alting blive godt igen.

Selvom flere vidner bakkede op om Eileens fortælling om overgreb, blev GCC ved med at forsvare manden. Eileen blev mistroet af GCC og anklaget af MacArthur for at have en bizar adfærd. Hun blev fortalt af GCC ældste, at hun skulle lære at være et godt eksempel i at ”lide som Jesus” og at tilgive på den trefoldige måde – at agere, som om det aldrig var sket, at aldrig nævne det igen overfor manden og aldrig fortælle nogen om det. Da manden fik polititilhold på grund af overgreb på børnene, blev Eileen pålagt af GCC at løfte tilholdet, så han kunne blive frisat. Dette nægtede Eileen. Derefter gennemgik hun en periode med direkte chikanering fra GCC, der søgte at presse hende til at blive genforening med manden. Da Eileen ikke reagerede på det, blev hun offentligt udskammet af MacArthur på en nadvergudstjeneste: Eileen havde begået en ”uangret synd” ved ikke at tage sin mand tilbage og var anset for at have forladt sin mand. Derfor var det på sin plads, at hun blev anset for at være en synder. MacArthur opfordrede til forbøn for manden. Eileen blev ekskommununikeret af kirken. Dette skete i 2001-2. Eileen fandt kort tif efter ud af, at manden også havde udøvet seksuelt overgreb på børnene. Manden blev i 2005 dømt (for ”forværret” seksuelt overgreb) og er stadigvæk i fængsel 17 år senere. Da GCCs ledelse blev gjort opmærksom på den og lignende fortællinger fra GCC, der i 2022 kom ud i offentligheden gennem andre kanaler, vendte de det blinde øje til. Flere af toplederne blev defensive og forsvarede MacArthur. Cho blev af GCCs bestyrelsesformand bedt om at tilbagekalde sine opdagelser eller sige op. Cho sagde op dagen efter.

Flere sager, mere åndeligt misbrug

Derefter kom flere beretninger i lyset, og Cho blev for alvor opmærksom på omfanget af denne praksis under MacArthurs ledelse, som stadigvæk finder sted. En kvinde fortalte, at hun havde søgt hjælp for sin mands ”utroskab, søgen efter incest pornografi og upassende adfærd med deres datter, som startede, da hun blot var et par år gammel”. Blandt andet havde manden selv indrømmet, at han og datteren havde ”rørt hinandens tunger, idet de kyssede for at imitere en scene fra et tegnefilm”, og manden havde taget fotos af barnet, mens hun rørte ved lynlåsen på hans bukser.

Når kvinden talte med GCC om polititilhold for sin mand, blev hun advaret med ”Vær opmærksom på hjertets hævngerrighed”. Med andre ord: Det var hendes hjerte, der var noget galt med. Ikke mandens. GCC tilføjede, at kristne ikke slæber andre kristne for retten.

Efter et skænderi blev kvinden bekymret for sin sikkerhed og ringede til alarmcentralen. De rådede hende til ikke at vende hjem igen. En af GCCs ældste pålagde hende at tage hjem og underkaste sig sin mand ”som overfor Herren” i stedet for at ”provokere” manden. Da kvinden udfordrede denne rådgivning hos GCC, blev hun påmindet om skriftsteder som ”kærligheden tror alt”, og at Jesus pålægger os at tilgive 70 gange 7 gange. En tredje kvinde blev indlagt på hospitalet på grund af vold. Her blev hun rådgivet af Bill Shannon, en anden ældste, til at tage hjem igen, fordi hendes ægteskabelige lidelser muligvis var ”Guds vilje for dit liv”. Hun havde allerede i første rådgivningssession med Shannon fået at vide, at hendes sikkerhed ikke havde første prioritet: Det havde hendes underkastelse. Hun skulle ikke ”geare sin mand op”. En fjerde kvinde gennemgik seksuelt overgreb fra sin far, som var en GCC ældste. GCC holdt hånden over ham, ikke den misbrugte datter. ”Ofrene fik regelmæssigt citeret skriftsteder om tilgivelse, tillid, kærlighed og underlæggelse – og blev pålagt at blive genforenet og vende hjem, selv i tilfælde hvor de frygtede for egen sikkerhed og deres børns sikkerhed”. Ingen af pastorerne og de ældste i GCC svarede på Christianity Today’s forespørgsel om kommentarer til artiklen. Bill Shannon underviser stadigvæk på GCCs seminarer for ægteskab og rådgivning. GCC nægter at tilbagekalde sin behandling af Eileen – MacArthur bad Cho om at glemme det hele.

Det skal også siges, at MacArthur både har skrevet og prædiket det stik modsatte.

Han har flere gange opfordret kvinder under trusler om fysisk vold at fjerne sig fra ægtemanden, indtil han igen var sikker at være i sammen med. Alligevel sker dette under hans og GCCs ledelse. Er det fordi, GCC ikke stoler på kvinden, når hun kommer til dem med oplevelser i sine personlige forhold? I så fald, hvorfor ikke, når det i ovenikøbet bakkes op af vidner? Er det fordi, man har svært ved at forholde sig til følelser og traumer? Jeg tager ikke nødvendigvis CTs (eller Roys Reports) artikler som hele sandheden, men følgende er i hvert fald sandt:

Når man læser den slags, er det nemt at komme til at tænke: ”Det er godt, den slags ikke sker for os”. Så må vi lige tænke om igen.

Det kan ske overalt, hvor den lærte teologi siger, at ægteskabet skal bevares for enhver pris. At der ikke findes nogen bibelsk gyldig grund til at lade sig skille. At en hustru skal underlægge sig sin mands bestemmende autoritet under alle forhold. At tilgivelse per definition er lig med genforening. Det kan ske overalt, hvor kirkens ledelse har mere fokus på at holde hånden over dets ledere end på at beskytte kirkens medlemmer. Hvor man er mere opsat på at genoprette skyldnerens selvbillede end på at øve omsorg for den svigtede. Hvor der er mere forståelse for synderen end for de traumer, synd forårsager hos andre. Eller mere forståelse for rationalitet end for følelser. Hvad Bibelen siger – og ikke siger – om disse forhold, vil jeg vende tilbage til i senere indlæg. Her vil jeg blot pointere nogle spørgsmål, som i kirkelig rådgivning er vigtige at tage stilling til. Både for dem, som foretager rådgivningen, og dem, som modtager den. Ingen af os skal underlægges giftig rådgivning – heller ikke når de kommer fra en præst.

Kirkelig rådgivning

Den første kategori er bevarelse versus sikkerhed/tryghed: Hvor langt bør man gå i forsøget på genforening i et ægteskab? I hvilken grad er ægteskabets bånd vigtigere end den enkeltes sikkerhed og tryghed? Hvordan kan man som kirkeleder vide, om en overtræder er tilstrækkeligt ”omvendt” til, at en eventuel genforening ikke nedbryder dennes ægtefælle? Den anden kategori omhandler teologien om ægtefællernes indbyrdes relation: Er mandens autoritet vigtigere end hans kærlighed til hustruen? Er hendes underlæggelse vigtigere end hendes emotionelle tryghed og hans trofasthed? Hvor langt går vi, før vi stiller spørgsmål til, om det er vores egen tolkning af Bibelen, der er gået skævt? Den tredje kategori er definition og validering: Hvornår kvalificerer noget som overgreb i kirkens optik? Er det først, når nogen er blevet voldtaget eller gennembanket? Eller når man som offer kan bevise det? Hvornår valideres psykisk overgreb som så skadeligt, at genforening ikke bør anbefales? Det sidste spørgsmål: Hvornår bør kirken indrømme, at den ikke har den nødvendige kapacitet og evne og i stedet overlade sagerne til civile myndigheder eller specialister indenfor traumer? Her fremlægger jeg bare spørgsmålene til refleksion. Men debatér endelig gerne herunder. Fortæl din historie. Stil spørgsmål. Del dine tanker.