Den bedstsælgende bog til mænd, ”Every man’s battle”, taler om det forkerte ved at dyrke syndig, seksuel lyst, som det at bruge pornografi eller fantasere om andre kvinder. De fleste kristne medier siger sig enige i, at den slags er forkert i Guds øjne. Man foretager typisk en skelnen mellem syndig og ikke-syndig, hvor begrebet syndig dækker over seksuel lyst, der retter sig udover ægteskabets rammer.

Men hvad med sex, der behandler ægtefællen som et sexlegetøj? Sex, der bruger ægtefællen som pornografi? Sex, der er et fiks for en seksuel afhængighed?

En del kristne medier skelner ikke mellem en omsorgsfuld, sund sexlyst og en usund, egoistisk sexlyst indenfor ægteskabet. Man tager derfor heller ikke stilling til, om den slags er ”forkert” eller syndigt, og det resulterer ofte i den holdning blandt kristne, at al sexlyst er udmærket, så længe det foregår indenfor rammerne af ægteskabet. Eksempel: Forfatteren af ”Every man’s battle” beskriver følgende løsning, når en mand – typisk indenfor 2-3 dage efter seneste seksuelle samvær – får fornyet og forhøjet sexlyst (min oversættelse fra engelsk): ”Din hustru kan være et metadon-lignende fiks, når din temperatur stiger”. Til information er metadon et opioid, der bruges til at behandle narkomaner, så de får lettere ved at trappe ud af misbruget af tungere stoffer som eksempelvis heroin. Forfatteren af ”Battle” opfordrer altså ægtemænd til at bruge hustruen som et fiks, når han får trang til sex, og som et middel til at komme ud af en eventuel seksuel afhængighed. Ja, jeg tænker, at en hustru som regel foretrækker, at hun selv bliver objektet for sin mands seksuelle lyst, end at han retter den imod andre, hvad end det er ”andre” virkelige kvinder eller fantasi-kvinder. Til gengæld er jeg overbevist om, at de fleste hustruer vil føle sig brugt, snarere end elsket, hvis det er præmissen. ”Skat, det er enten din krop eller seksuelle fantasier om andre kvinder.” Eller ”Det er enten din krop eller pornografi”.

Der kan siges meget om dette, men det vigtigste aspekt her er, at hun behandles som en krop. Ikke som en hel kvinde med hjerte og egne behov. Ikke med kærlighed, men med fokus på ren og skær fysisk tilfredsstillelse i form af udløsning.

Det skal siges med det samme, at dette gør sig gældende uafhængigt af, om manden elsker sin hustru, og om han ender med alligevel at tilfredsstille hende fysisk i den seksuelle akt. Hvis han lægger op til sex ud fra den motivation, at han føler trang til sex, behandles hun i al trist enkelthed som et objekt til hans fysiske tilfredsstillelse. Det får negative konsekvenser for sexlivet. Hvis en hustru får det indtryk, at hendes vagina er det primære trækplaster for ægtemanden, får hun mindre lyst til at dele ud af den. Hun har brug for at føle sig elsket for den, hun er. Hvis en mand er for opsat på at gå direkte til makronerne, føler hun sig ikke elsket. Hun føler sig udnyttet. Med dette i betragtning er det ikke forunderligt, at nogle hustruer føler sig nedværdiget – ganske enkelt fordi de har en vagina, der vækker sexlyst – og at lysten til sex kan være mangelfuld. Et andet eksempel er fra “Married sex”, hvor forfatteren har opfordret en hustru i parterapi til at være villig til at sende sin mand nøgenbilleder, når han er på arbejde. Dermed kan manden fokusere sine tanker og lyster på hende og undgå at blive fristet af kvinderne på arbejdspladsen. Jeg klør mig selv i hovedbunden af forundring. Løsningen på mandens fristelse af andre kvinder er, at hustruen sender ham nøgenbilleder?! Hvis kvinderne på arbejdspladsen er et problem for en mands mental-seksuelle trofasthed overfor sin hustru, er der noget galt med mandens mentale seksualitet. Det er ikke hustruen, der er problemet. Hvorfor forsøger forfatteren at lave om på hende, i stedet for at håndtere det virkelige problem, mandens syndige tendenser i tankerne? Dette er et klassisk eksempel på, at man forsøger at håndtere symptomer i stedet for at behandle årsagen til symptomerne. Er det aldrig i orden at ”lege” med sex? At sende nøgenbilleder til sin ægtefælle? At eksperimentere med det seksuelle? Naturligvis. Hvis begge parter har det fint med det. Der er intet i vejen med seksuel leg i sig selv. Men det er forkert at nedværdige sin ægtefælle, og det er aldrig i orden at behandle sin ægtefælle som et fiks, fordi man har svært ved at holde sig i en uge. Til dels er det en meget lav standard, både for mænd og kvinder. Som Guds børn bør vi forvente mere af os selv end blot at kunne holde os på måtten i en uge med et smil. Til dels falder sex uden kærlighed og nærvær som motivation langt fra Guds intention med det seksuelle samvær.

”Trang til sex” er ganske enkelt en dårlig årsag til at søge seksuelt samvær med sin hustru.

Hvis denne ”trang” ikke opstår af kærlighed til hende og af et fokus på hende – men i stedet opstår af eksempelvis seksuelle fantasier eller af at gå rundt blandt attraktive kvinder på arbejdspladsen – er der tale om en egoistisk, særdeles upersonlig og endda syndig lyst, der absolut intet har at gøre med kærlighed. Det leder mig til følgende spørgsmål: Hvis den herskende idé er, at det er normalt i et ægteskab at tilsætte seksuelle krydderier for at tilfredsstille mandens trang, og at hustruen bruges som et ”fiks”, hvad siger det om synet på sex? Hvad er sex og sexlyst for en størrelse i en sådan optik? Hvornår er lyst til sex godt, og hvornår er det ikke? Hvad er du enig i, og hvad er du uenig i? Kommentér meget gerne!