I forbindelse med juletiden tænker de fleste af os på – udover familiesamvær og Jesu fødsel – gaver. Vi er optagede af at finde den gode gave, måske endda den perfekte gave til vores ægtefælle, børn, forældre og bedste venner. Men, selvom vi inderst inde udmærket ved, at de bedste gaver ikke kan pakkes ind i papir med gavebånd omkring, glemmer vi det tit alligevel, når dagene går med arbejde, indkøb og støvsugning.
Vi glemmer det ovenikøbet tit i julen, midt i gaveindkøb og madlavning, selvom vi tror, at vi er fokuseret på familien og kærligheden.
Her følger mit bud på de tre bedste og vigtigste gaver, du kan give dit ægteskab – denne jul, hele næste år og alle år.
1. Sæt din relation med Jesus først
Den bedste og allervigtigste gave, du kan give dit ægteskab, er at sætte din relation med Jesus først.
Måske lyder det lidt bagvendt. Hvis man skal gøre noget for sit ægteskab, skal man vel sætte sit ægteskab først, ikke?
Forkert. Årsagen er, at vi kun kan være dem, vi er skabt til at være, hvis vi lever tæt på Jesus og lader Helligånden forvandle os igennem samværet med vores frelser. Jesus er vores styrke. Han er vores forvandling.
Bibelen siger faktisk ikke, at vi skal bede om forvandling, helliggørelse og lignende: Kristus er vores helliggørelse. ”Ved ham er I i Kristus Jesus, som af Gud er blevet os visdom, retfærdighed, helliggørelse og frelse” (1. Kor. 1,30). Hvad betyder det? Det betyder, at Jesus ikke giver os visdom og retfærdighed udenom ham. Han selv er vores visdom og retfærdighed. Han forvandler og helliggør os ikke, fordi eller hvis vi beder ham om det. Han selv er vores helliggørelse.
I praksis betyder det, at vi forvandles i takt med, at vi vandrer med ham. Vi forvandles ikke som resultat af en bøn, som om forvandling kan trækkes ud af en automat, man stopper en bøn i. Ånden forvandler os, efterhånden som vi vandrer tæt med Jesus og sætter vores lid til hans forvandling af os.
Derfor er denne nære vandring med Jesus det vigtigste og bedste, du kan gøre for dit ægteskab. Åndens frugter vil udvikles i dig gradvist: Du vil blive mere tålmodig med din ægtefælle. Du vil blive mere tilgivende, mere oprigtigt elskende og kærlig og derfor i stand til at demonstrere mere ægte kærlighed til din ægtefælle. Du vil få mere karakter, integritet og styrke til at stå imod udefrakommende elementer, der ellers ville have større potentiale for at ødelægge dit ægteskab.
Det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at du (eller din ægtefælle eller dit ægteskab) bliver perfekt. Det gør vi først i genopstandelseslegemet. Men du bliver et bedre menneske og en bedre ægtefælle, netop fordi du præges af det overnaturlige, vi som mennesker ikke selv kan stable på benene.
Det er heller ikke ensbetydende med, at du bør sætte kirke eller kirkelige aktiviteter først. Diverse aktiviteter, uanset hvor åndelige de måtte se ud, er ikke lig med din relation med Jesus. At gøre noget for Jesus er ikke lig med at gøre noget sammen med Jesus. At gøre noget for kirken er slet ikke ensbetydende med at gøre noget sammen med Jesus. Faktisk findes der alt for mange religiøse mennesker, der forsøger at tilfredsstille Gud ved at foretage sig energiopslugende og velmente ting, Gud aldrig har bedt dem om, og som først og fremmest går ud over den nære relation med ægtefællen og børnene.
Relationen med Jesus dyrkes faktisk på samme måde som alle andre relationer: Tid og samtale.
Du lærer Jesus at kende ved at læse Guds ord. Det er dér, hvor Gud taler til dig (i hvert fald primært og først og fremmest). Du samtaler med ham gennem bøn – både lyttende og talende bøn.
Ja, det tager tid fra alt andet, inklusiv dit ægteskab – og der forefindes selvfølgelig også en balancegang, hvor man ikke blot skal læse i Bibelen, fordi det er lettere at forholde sig til læsestof end til sin ægtefælles følelser – men Gud kan gøre langt mere i dig, din ægtefælle og dit ægteskabs temperatur, end du og din ægtefælle kan.
Sæt din relation med Jesus først. Hver dag.
2. Praktisér følelsesmæssig nærhed
Som mennesker er vi skabte til nære forbindelser til andre. I psykologien er det bevist igennem utallige studier af menneskets (og, for den sags skyld, dyrs) reaktioner på adskillelse fra de primære relationer, og i bibelsk forstand ved vi kristne, at vi er skabte til relation med Gud og med hinanden.
Følelsesmæssig nærhed er det mest fundamentale, menneskelige behov. Det viser sig blandt andet i, at vi kan reagere følelsesmæssigt voldsomt på eksempelvis utroskab og endda kan glemme noget så livsnødvendigt som at spise, hvis vi sidder midt i en skilsmisse. Når den slags sker, føles det meste andet som regel ret ligegyldigt.
Når et ægtepar føler, at der mangler noget i deres parforhold, handler det næsten altid dybest set om en manglende følelsesmæssig nærhed, selvom parret måske ikke selv er klar over det.
Når en kvinde oplever, at der mangler noget, hun ikke helt kan sætte fingeren på, er det ofte en manglende forbindelse til mandens følelser (tit fordi, at han eller de begge ikke har lært at være følelsesmæssigt åbne).
Selv når en mand mener, at hans primære behov er seksuelt samvær, kommer det (næsten uden undtagelse) af, at han ikke ved, at han har brug for følelsesmæssig forbindelse, eller han ved ikke, hvordan han skal skabe den følelsesmæssige forbindelse. Derfor ender han med at kanalisere behovet over i sex, fordi sex trods alt giver ham en intens oplevelse, der i uvidenhed kan forveksles med ægte nærhed. For en mand med det problem ender sex med at være lig med intimitet og intimitet lig med sex. Det skaber et hult parforhold med relativt lidt ægte følelsesmæssigt engagement, og hvor der ofte vil være følelsen af, at der mangler noget. Måske særligt for hustruens vedkommende, men ikke udelukkende.
Følelsesmæssig nærhed praktiseres primært gennem to – for et parforhold livsvigtige – elementer: 1. Samtale-tid og 2. Følelsesmæssig åbenhed.
Samtale-tid
Allerførst, hvad er samtale-tid ikke? Samtale-tid er ikke anledninger, hvor man sidder sammen i sofaen, men er optaget af TVet. Samtale-tid er ikke stunder, hvor man mentalt er et andet sted, fordi der foregår noget vigtigt på jobbet eller i kirken. Samtale-tid er ikke tid, hvor børnene konstant er centrum for samtalen – selvom det udmærket kan være det nogle gange.
Hvad er samtale-tid? Den vigtige samtale-tid for at opnå og opretholde en god, følelsesmæssig forbindelse er stunder med 1. fokus på hinanden, 2. overskud til hinanden og 3. regelmæssighed i dialogerne. Samtale-tid, der styrker jeres nærhed, har ikke fokus (mange) andre steder end på jer, er ikke støvsuget for energi, og foregår ofte.
Følelsesmæssig åbenhed
Følelsesmæssig nærhed kræver, at begge parter kan tale om sine følelser, både de positive og de negative. Hvis man ikke er god til det, kræver det øvelse. Der findes udmærkede bøger om emnet, og mange terapeuter er gode til at hjælpe på dette område.
Det hele kræver selvfølgelig i sig selv, at man tør at mærke de negative følelser, såsom afmagt, usikkerhed, ensomhed og lignende. Desværre er det en naturlig menneskelig tendens at begrave negative følelser i mad, alkohol, nikotin, overarbejde eller et hav af fritidsaktiviteter. Tilfredsstillende følelsesmæssig nærhed i et ægteskab kræver, at man tør at tage livtag med sine uhensigtsmæssige vaner, mærke de negative følelser og kommunikere dem. Der er ingen vej udenom, hvis du ønsker et sundt, helt og inderligt tilfredsstillende ægteskab. Det kan være svært at tage hul på den slags. Men det er det hele værd i det lange løb.
Mange ægteskaber, der aldrig lærer dette, er dem, der ender i skilsmisser (eller i utroskab), fordi de er utilfredse med deres parforhold. Det triste er, at begge parter har brug for det samme, ønsker det samme dybest inde, men ved det ikke, eller ved ikke, hvordan de skal opnå det.
Det fantastiske er, at der kan gøres noget ved det. Følelsesmæssig åbenhed og nærhed kan læres.
De ægtepar, der gør noget ved det, oplever at være ”forelsket” hele livet. Sexlivet (apropos bloggens primære fagområde) har det også med at tage sig af sig selv uden de store problemer. For de kvinder, der egentlig ønsker mere seksuelt samvær med deres mænd (og det er flere, end du tror!), er det ofte den manglende følelsesmæssige nærhed, der sætter en stopper for hendes mentale lyst til sex. For de fleste kvinder: Bedre følelsesmæssig nærhed = større lyst til sex.
3. Tal din ægtefælles kærlighedssprog
Hvor de første to ”gaver” til din ægtefælle er meget fundamentale elementer, er dette en mere praktisk orienteret kategori, der faktisk let kan omsættes til en konkret jule- eller nytårsgave. Det handler nemlig om at lære at tale det sprog, hvorpå din ægtefælle mærker din kærlighed.
For dem, som ikke kender til kærlighedssprog, vil jeg hurtigt ridse op, hvad de fem sprog er: 1. Anerkendende ord, 2. Tid, 3. Gaver, 4. Tjenester og 5. Fysisk berøring.
Kærlighedssprogene skal forstås som den måde, hvorpå vi hver især mærker kærlighed fra en anden. Det paradoksale er, at de fleste af os er gift med en person, der ikke taler samme kærlighedssprog, som vi selv gør, og derfor ender vi tit i situationer, hvor vi føler, at vi gør en masse for vores ægtefælle, men det bliver enten ikke bemærket eller ikke oplevet som udtryk for kærlighed.
Overordnet er der mange mænd, der har Anerkendende ord eller Fysisk berøring som sit primære kærlighedssprog, og der er mange kvinder, der har Tid som det primære kærlighedssprog (men pas på – din ægtefælle kan sagtens være en undtagelse). Det betyder, at hvis en mand gør en masse tjenester for sin hustru eller giver hende en masse krammere og anerkendende ord, vil det ikke have samme betydning for hende, som det har for ham selv, hvis hendes primære kærlighedssprog er Tid. På samme måde, hvis hustruen deler ud rigeligt af sin tid med udelt opmærksomhed til manden, men mandens kærlighedssprog er Anerkendende ord, vil han ikke opleve kærligheden, med mindre hun bruger en del af tiden på at fortælle ham, hvad hun værdsætter hos ham.
Misforstå mig ikke: Alle parforhold har brug for noget af det hele. Intet forhold vedbliver at være godt, hvis man eksempelvis ikke tilbringer tid med hinanden eller opbygger hinanden med positive ord. Men vi har alle et primært kærlighedssprog, et sekundært kærlighedssprog, og et miks af, hvor meget eller lidt resten betyder. Hvis en ægtemand og hustru ikke bliver god til at tale sin ægtefælles kærlighedssprog, vil det skabe den tragiske situation, at begge føler sig uelskede (eller mindre elskede), selvom begge mener det oprigtigt og med hud og hår er engageret i at demonstrere kærlighed. Begge kan slide sig mentalt ned i forsøget, men arbejde forgæves.
Hvis du ikke ved, hvad din ægtefælles kærlighedssprog er, er der et hav af tests på internettet, der kan afgøre det – men du kan også lytte til, hvad din ægtefælle primært brokker sig over.
Er din hustru med jævne mellemrum utilfreds med, hvor meget du arbejder? Så er hendes primære kærlighedssprog formentlig Tid. Brokker din mand sig tit over, at du er kritisk (hvor paradoksalt det end lød)? Så er hans kærlighessprog formentlig Anerkendende ord, og han savner anerkendelse fra dig.
Noget absolut fantastisk er, at din ægtefælles kærlighedssprog relativt nemt kan omsættes til en julegave (eller nytårsgave eller Valentingsgave), denne uden skygge af tvivl vil blive glad for. Et forslag til hver kærlighedssprog – og så kan du selv tænke videre:
Til Tids-personen: Gavekort til et restaurantbesøg, hvor der er masser af tid og plads til samtale. Gør det til en hel-aftens-ting. Til Anerkendende ord-personen: Et kort med en passende mængde (oprigtige!) anerkendende, rosende ord. Vær gerne specifik. Tip: Hvis du laver det på noget, der er passende at sætte i ramme, er det en gave, der bliver ved med at give. Til Tjenester-personen: En overraskende tjeneste til en praktisk aktivitet (måske i form af et gavekort til udførelse af den), som personen længe gerne har villet have gjort. Til Fysisk berøring-personen: Gavekort til helkropsmassage (af dig selv – ikke af en professionel massør!).
Til Gaver-personen kunne man måske forledes til at tænke, at en hvilken som helst julegave virker for personen med Gaver som primær kærlighedssprog… Tænk lige om igen. For denne person er gaver nemlig det vigtigste udtryk for kærlighed, og den rette gave bliver endnu vigtigere end hos nogen anden. Smid enhver tanke om gavekort ud (endda selvom din ægtefælle har ønsket det), og gør en gigantisk indsats for at finde den helt rette gave. Bliv god til at opfange små signaler og skriv det ned, når din Gaver-ægtefælle i løbet af året nævner noget, hun/han godt kunne tænke sig. Og gør noget særligt ud af en flot indpakning.
Men, uanset hvad din ægtefælles kærlighedssprog er, så husk, at det er vigtigt hele året og ofte. Ikke kun til jul og mærkedage.
Hvad er dine bud på de bedste gaver, man kan give sit ægteskab eller sin ægtefælle?
